Designbrandet BOLIA går mod strømmen og buldrer frem





Den markante vækst placerer BOLIA i en enestående position, hvor virksomheden både trodser den generelle udvikling inden for møbelbranchen i Europa og de aktuelle markedskonjunkturer på alle sine hovedmarkeder. Som for eksempel på det tyske marked, hvor BOLIA sidste år skabte en salgsvækst på 20%, og som i år er øget til imponerende 23%.
En fantastisk rejse
For BOLIAs CEO, Lars Lyse, markerer 2025 ligeledes et særligt år, idet han netop nu kan fejre sit 20-års jubilæum i spidsen for den succesfulde rejse, som BOLIA har været på. De sidste 20 år har BOLIA udviklet sig fra at være en mindre aarhusiansk møbelhandler, der var blandt de første virksomheder i verden til at sælge møbler online, til i dag at være et stort, anerkendt globalt designbrand med butikker og forhandlere over hele verden.
"Jeg er meget stolt over at have været med til at opleve den smukke udviklingsrejse, som vores kollektion, vores designere, vores partnere, vores butikker og vores kolleger har været på de seneste 20 år. Det har været en fantastisk rejse, der stadig føles, som om den blot lige er begyndt. Det, som betyder noget for os hos BOLIA, er vores positive værdier, stærke kultur og frie kreativitet, og derfor er mit 20-års jubilæum i BOLIA meget mere om os end om mig," udtaler Lars Lyse.
Vækstrejsen fortsætter
BOLIA har netop lanceret sin nye forårskollektion og åbnet nye designbutikker på eksklusive adresser i Málaga, Marbella og Strasbourg. Derudover åbner virksomheden yderligere to smukke butikker i Paris i næste uge, hvilket bringer det samlede antal BOLIA-designbutikker i det centrale Paris op på fem.
Ekspansionen fortsætter i løbet af foråret med nye BOLIA-butikker i Bonn og Toulouse, og der er mange flere butikker og smukke designs på vej efter sommeren.



